Peter Bonde
Bonde har eksperimenteret med et utal af materialer og medier, men har konstant rettet blikket mod nye udvidelser af maleriets felt. I 1982 deltog Bonde i den skelsættende udstilling Med Kniven på Hovedet, og har siden fortsat sin maleriske praksis i en ekspressiv stil og konceptuel refleksion over maleriets status.
Bonde har i sine værker ligeledes udsat fotografie for maleriske modificeringer, hvor snapbilleder af bekendte eller parafraser af udstillingskataloger indgår i nye dialoger i Bondes kunst. I hans nyere værker er malerierne skabt på en overflade af reflekterende spejlfolie som en erstatning for det traditionelle lærred, hvilket inddrager både det omgivne rum samt beskueren.
Peter Bonde var i 1999 Danmarks repræsentant på Venedig Biennalen, og har desuden modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Overgaard & Dyrman
Overgaard & Dyrman producerer alle deres møbler i Danmark og benytter sig kun af danske leverandører. Drengenes vision er at skabe en unik og detaljefokuseret portefølje.
De udvikler og producerer selv deres designs i Nørresundby, hvor virksomheden holder til. Ved at blande et traditionelt håndværk med innovative teknikker formår Overgaard & Dyrman at bygge bro mellem fortiden og nutiden. De har et konstant fokus på at bibeholde en håndlavet finish på deres møbler.
Når de kombinerer det med moderne teknologi, kan de bevare det forrygende håndværk, der kendetegner deres møbler.
De er af den overbevisning, at man kan forlænge et møbels levetid ved at benytte materialer af høj kvalitet, lave holdbare konstruktioner samt have fokus på et kvalitetsbevidst design.
Oplev Overgaard & Dyrman.
Kom med bag om scenen og få et indblik i skabelsen
af disse Overgaard & Dyrmans produkter.