Åbent i dag kl. 12:00 - 18:00

Eikund

En passion for organiske former, luksusmaterialer
og præcisionsdetaljer.

Historien bag

Navnet, Eikund, stammer fra øen Eigerøya, som ligger lige uden for byen Egersund på den norske vestkyst. Før øen hed Eigerøya, var dens oprindelige navn Eikund, som er et af de ældste stednavne i Norge. Dette står skrevet i det gamle manuskript, Heimskringla, der er en samling af sagaer om de norske konger fra år 1230. I mange år var øen frodig med egetræer, som på norsk kaldes “Eik” – deraf navnet Eiklund. Firmanavnet er et perfekt match, grundet det navnet repræsenterer og dets relation til møbelfabrikken.

 

For Eikund har denne proces været en regulær skattejagt. I løbet af et år har de afsøgt lofter og loftrum, gennemsøgt private og offentlige arkiver samt søgt ekspertise i ind- og udland for at få fat i de originale tegninger og informationer om hvert produkt.

 

Det har resulteret i mange snakke med familie og tidligere partnere, hvor der blev diskuteret og debateret om potentialet for at genskabe de norske møbelklassikere. Disse samtaler endte altid med en gensidig forståelse af, at dette ikke kun drejede sig om at starte et firma, men at det ligeså meget handlede at fremhæve genialiteten i Norges glemte designhistorie – for hele verden at se.

Universet & æstetikken

Eikund relancerer elskede norske møbelklassikere. Møbeldesignere som Fredrik A. Kayser, Sven Ivar Dysth og Torbjøn Bekken går ind i et helt nyt kapitel i den norske designhistorie. Eikund har været på en skattejagt, hvor de har håndplukket møbler der bliver produceret til perfektion.

 

Har du stadig et par spørgsmål eller en forespørgsel, er du mere end velkommen til at kontakte os på mail info@ur-artinterior.dk eller telefon 24 848 101

Udvalgte produkter

Eikund
DKK 51.945,00
Eikund
DKK 45.834,00
Eikund
DKK 25.973,00
Eikund
DKK 5.950,00

Nordisk modernisme har inspireret mange skandinaviske designere gennem tiden. Stilmæssigt henter nordisk modernisme inspiration fra Bauhausskolen og den internationale funktionalisme, som dyrkede de rene, lige linjer, geometriske former, stål og glas. Mange af de danske og nordiske designere brugte disse ideer på deres egen måde og gjorde stilen mere blød og organisk.

 

Visionen hos de skandinaviske designere var, at formen var tilpasset menneskekroppen og ikke maskinen. Stål og glas blev udskiftet med de bløde og varme nordiske materialer såsom træ, læder, sisal-flet og uld.

Galleri

Norske møbler designet til perfektion

Eikund redefinerer og viderfører norske møbelklassikere, som med garanti vil efterlade et stort indtryk. De er på en mission for at fremme og styrke et kapitel i den norske designhistorie, der har været skjult alt for længe.

 

Mængden af kreativitet og innovation, der herskede i det norske designlandskab i midten af det 20. århundrede, er ukendt for mange.

 

Her kommer Eikund ind i billedet. De sætter disse glemte designklassikere tilbage i rampelyset, så design-entusiaster verden over, igen kan nyde dem og få inspiration til indretningen.

Play Video

Kom med bag om scenen og få et indblik i skabelsen

af disse tidsløse klassikere.

Kultiveret æstetik

De norske designere fra denne periode var tydeligt påvirket af de modernistiske tendenser, der vandt indpas overalt i Europa, og de sluttede sig til den fælles mission om at skabe enkle og funktionelle møbler til masserne.

 

Ligesom nogle af pionererne, som Hans J. Wegner og Alvar Aalto, mistede de norske designere aldrig den raffinerede og kultiverede æstetik, der kendetegner mange af disse møbler i dag, og som har gjort dem til samlerobjekter på auktionshuse verden over